Om RunTogether
RunTogether er et motionsløb, som har til formål, at støtte Børns Vilkår & BørneTelefonen
Til Info
Hvem står bag RunTogether?
Vores navne er Lina og Jonas og i vores fritid driver vi RunTogether, som en lille familie hobby.
Hvad er RunTogether?
RunTogether er et velgørenheds Motionsløb og Stafetløb, som har til formål, at støtte Børns Vilkår & BørneTelefonen igennem et stærkt løbefællesskab.
Hvorfor er Fællesskabet vigtigt?
Fællesskabet er vigtigt fordi, vi tror på, at den største støtte og største forskel udgøres af flere mennesker.
Vi bestræber os på, at danne relationer med vores deltagere og møde dem på de sociale medier og ikke mindst på løbsdagene.
Derudover er vores ønske at føre jer deltagere tættere sammen, så I kan genkende hinanden løb efter løb og sammen føle jer, som en del af RunTogether Familien.
Det er igennem fællesskabet, at det har gjort det
muligt at få de bedste frivillige med på Holdet.
Hvordan finansieres Løbene?
En af vores faste opgaver er, at danne samarbejde med nogle trofaste og pålidelige sponsorer og samarbejdspartnere.
Vores samarbejdspartnere donere eller tilbyder os specialaftaler og priser på alt fra Energi Drik, Vand, Frugt, Praktiske redskaber, Markedsføring, Medaljer, Pokaler, Merchandise, Andre udgifter i forbindelse
med afholdelse af motionsløbene m.m.
Vi fungerer som en frivillig forening.
Til vores motionsløb sker vores donationer direkte igennem sportstiming, som er en udbyder af løbstilmeldinger.
Efter hvert event overfører Sportstiming donationen direkte til Børns Vilkår & BørneTelefonen udenom RunTogether.
Vi har tidligere selv stået for dette i 2021, men måtte sande, at det krævede større administrative ressourcer end hvad vores lille hobby og familieliv kunne løfte – Derfor har vi siden haft en fast kontrakt og samarbejde med organisationen Børns Vilkår, som gør at vi ikke selv skal stå med denne administrative udfordring.
Dette kan lade sig gøre da organisationen Børns Vilkår er en offentlige godkendt velgørenhedsorganisation.